Ronald Knox' “Ti bud" er som følger:

  1. Forbryderen skal være en person, der nævnes i den tidligste del af fortællingen, men må ikke være en person, hvis tanker læseren har fået indblik i. 

  2. Alle overnaturlige eller overjordiske væsener er naturligvis udelukkede fra historien.

  3. Kun ét hemmeligt rum eller én hemmelig tunnel kan tillades.

  4. Ingen endnu uppdagede giftstoffer må anvendes, ligesom ingen videnskabelig anordning kan tillades, til hvilken en lang, teknisk forklaring er nødvendig.

  5. Ingen kinamand må optræde i historien

  6. Ingen ulykke må finde sted, som detektiven kan drage nytte af i opklaingsarbejdet, ligesom han ej heller må have en uforklarlig intuition, som så viser sig at være korrekt.

  7. Detektiven må ikke selv have begået forbrydelsen

  8. Detektiven må ikke kaste lys over nogen som helst spor, som ikke straks opregnes for læseren til dennes inspektion. 

  9. Detektivens uintelligente ven, eller følgesend, ‘the Watson’, må ikke skjule nogen tanker, der går gennem hans hoved; hans kløgt må være på et stadium lige under - men kun netop lige under - den gennemsnitlige læsers.

  10. Tvillingebrødre såvel som dobbeltgængere generelt må ikke optræde i fortællingen, medmindre læseren er blevet grundigt forberedt på deres eksistens og optræden.

I mellemkrigsårene fandt dét sted, man populært kan kalde The Golden Age i britisk kriminallitteratur. Genren, der kort kan beskrives som puslespilskrimi, hyggekrimi eller whodunnit’s havde sin storhedstid i 20’erne og 30’erne, men den blev skrevet både før og efter. 

Kendte britiske forfattere som for eksempel G.K. Chesterton, Agatha Christie, Margery Allingham, Ronald Knox, A.A. Milne, Dorothy L. Sayers, Ngaio Marsh og Edmund Crispin kastede sig over kriminalgenren. Men fra Frankrig kender vi også Simenons kommissær Maigret og fra Amerika har vi for eksempel Erle Stanley Gardners Perry Mason. 

Genren bruges også i dag, men nok mest som tv-serie. For eksempel serien om kriminalkommissær Tom Barnaby er populær. 

Begrebet Krimidronning blev født som samlebetegnelse for Christie, Sayers, Allingham og Marsh.

I 1928 begyndte de mest fremtrædende engelske kriminalforfattere på fast basis at mødes til overdådige frokoster og læse hinandens skrifter. I 1930 stiftedes mere formelt The Detection Club som oprindeligt bestod af 28 medlemmer. Man udvekslede ideer og skrev udgivelser i fællesskab - og man svor at overholde klubbens regler for god kriminalskik. Dette var et vedtaget regelsæt, som Ronald Knox forfattede - det kaldtes Kriminalforfatterens Ti Bud, og enhver udgivelse skulle honorere disse regler.

​Serien om Saxo Haussmann er skrevet med udgangspunkt i disse 10 regler. Da serien er ment som en modernisering af The Golden Age er reglerne  mere brugt som retningslinjer, end som fundamenta-listisk bud.

KRIMINALFORFATTERENS TI BUD

De ti bud

© 2018 Palatium.dk