LENSBARON

I Den usynlige bog nævnes det, at Mercedes’ familie altid har haft jord og at den allerede i 1672 fik lensbaroniet, da det blev muligt. For at forstå hvad det betyder bliver man nødt til at forstå baggrunden for grevskaberne og baronierne.

Fra 1241 bliver det med Jyske Lov muligt, at stille sig til rådighed for kongen og drage i krig for ham. Det er selvfølgelig kun muligt for jordejere. Men gør man det, og betaler man selv sin hest og sit udstyr, så bliver man belønnet med skattefritagelse på den den jord man ejer. De bønder der vælger ikke at gøre det, mister deres selvstændighed og bliver fæstebønder. Det skaber over tid en priviligeret godsejerstand som bliver rigere og rigere, og som lægger mere og mere jord ind under sine  besiddelser.

Denne gruppe nyder særlige rettigheder både hvad angår det sociale, økonomiske og politiske. Disse ‘ryttere’, udvikler sig til en egenlig rytterstand og igen til herremænd og videre til godsejeradel. Mange udnytter disse muligheder og fra omkring 1400 kræves det et kongeligt adelsbrev, hvis man skal optages i adelen. Omkring 1500 er der kommet skarpe skel mellem adelen og resten af befolkningen og fra reformationen i 1536 skal en adelsslægt have et fast adelsnavn og et våbenskjold. På det tidspunkt er der omkring 700 hovedgårde (skattefritagede herregårde - eller godser).

Riget bliver styret af en konge - som skal vælges - og et Rigsråd. Rigsrådet bliver sammensat af omkring 30 adelige. Rigsrådet vælger kongen. Helt så frit er det selvfølgelig ikke, for man vælger inden for kongefamilien og i den periode hvor Danmark og Norge er ét rige vælger man i realiteten den konge der skal vælges i Norge - for der har man arvefølge. Men - Uradelen har skaffet sig store rigdomme og rigtig meget magt. Og magten mellem Rigsrådet og kongen bølger frem og tilbage.

Frem til enevældens indførelse trives adelen. Den militære udvikling betyder, at adelens rolle som rigets forsvarere bliver udvandet, de behøver altså ikke gå i krig, men dens indflydelse på kongen - gennem rigsrådet - og økonomiske særstatus består. Og det betyder at omkring 200 familier samler sig større og større formuer. Men da Rigsrådet kun består af omkring 30 personer og nogle familier klarer sig bedre end andre, opstår der intern splid i denne priviligerede elite.

Og netop dét udnytter Frederik III.  Da han indfører enevælden, ryger adelens magt, og de har ikke længere skattefrihed, mulighed for at komme i rigsrådet og de har heller ikke længere eneret til godserne. Den gamle fødselsadel går en hård tid i møde. Frederik begynder at importere embedsadeladel fra udlandet, for han har brug for en loyal adel han kan stole på.

De kommende konger er naturligt nok også skeptiske over for den gamle ur-adel, som mister snart sagt alle sine privilegier. Og da tiderne efter mange års krig er hårde mister de fleste ur-adelige familier deres besiddelser. De bliver simpelthen fattige. Og for at gøre deres situation endnu værre indfører Christian V i 1671 en højadel som består af lensgrever og lensbaroner - og de får endnu større privilegier en resten af adelen. Det kræver dog, at den adelige der søger har jord nok. Det afstedkommer et helt nyt socialt hieraki.

Enkelte ur-adelige familier søger dog også disse nye len og får et lensgrevskab eller et lensbaroni. Men det er et fåtal.

Mercedes' familie er altså en ur-adelig familie med en betydelig mængde jord, som i 1671 valgte at søge et lensbaroni - og får det. En lovændring i 1919 gør imidlertid, at lensbaroniet ikke længere kan arves uden at der skal betales skat. Og det er hårdt for greverne og baronerne. Mange blev nødt til at sælge eller i hvert fald sælge ud når der skulle arves. Mercedes familie ligeså.

 

På billedet ses Egeskov slot på Fyn. Mercedes familiehistorie nævnes i 'Den usynlige bog'.

© 2018 Palatium.dk